Header

Hej! Tak, fordi du kiggede forbi

Her på siden kan du læse lidt om mig, mit politiske fokus og hvorfor jeg stiller op til Folketinget.

Du kan også se, hvad jeg har lagt på Facebook og Instagram

Her er også et link til DRs kandidattest, hvor du kan læse mere om, hvad jeg mener og tænker.

Derfor skal du stemme på mig

I Folketinget vil jeg være en klar stemme for en ambitiøs og hurtig grøn omstilling, respekt for vores retssamfund også når det gælder de handicappende, de arbejdsløse og de syge. Du får en fortaler for Alternativets værdier.

Læs mere om vores værdier.

Læs mere om vores politik.

Billede af Birgittes valgplakat

Politiske mærkesager

Billede af et Å i stof ved vandet

Ny generation af handelsaftaler

Jeg vil gerne være med til at skabe en ny generation af handelsaftaler. Aftaler der arbejder for et grønt og retfærdigt Europa. Vi skal lave aftaler der åbner for handel der sikrer gode vilkår for naturen, klima, dyr og mennesker, og lukker for handel der modarbejder en bæredygtig fremtid. Det vil helt konkret betyde juridisk forpligtende kapitler i handelsaftalerne om klima, miljø, natur, skat, demokrati og frihedsrettigheder.

Demokrati

Jeg vil gerne være med til at udvikle Danmark, EU og verden, så vi bevarer og udvikler vores demokrati. Vi skal respektere grænserne mellem civilsamfund, erhvervsliv og retsstat, og værdsætte at alle sektorer er essentielle for et sundt demokrati, og tilfører noget som de andre ikke kan. Vi skal have en ægte tredeling af magten, og vi skal - både på Christiansborg og i Bruxelles - have en fornyet respekt for, at langt de fleste lokale forhold reguleres bedst lokalt.

Billede af Birgitte, der bliver interviewet
Billede af et hæklet Å

Teknologisk udvikling - potentiale

Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere. Selvbetjening, automatisering, robotter og udviklingen af ny intelligens skaber et jobmarked, hvor flere og flere ikke kan nå at omskole sig. Det skaber alt sammen enorme værdier, som i øjeblikket ophobes hos de få. Vi skal sikre at hvert eneste menneske har mulighed for at udleve sit eget potentiale, og at gevinsterne fra den teknologiske udvikling gavner de mange og ikke kun de få. Det kunne helt konkret betyde, at regler for og beskatning af immaterielle aktiver, altså patenter, software mv., revideres, og at der indføres global basisindkomst.

Klart NEJ til Lynetteholmen, byggeriet på Amager Fælled, Kattegatforbindelsen og Gasledningen til Lolland

Med en stemme på mig og Alternativet er du garanteret en aktiv modstand mod Lynetteholmen, Kattegatforbindelsen og den planlagte gasledning til Lolland.

Tiden er ikke inden til mega projekter der både har meget usikker økonomi og vil udlede helt ufatteligt meget Co2 når de bygges. Alternativet har helt fra starten sagt tydeligt nej til Lynetterholmen, Kattergatforbindelsen og gasforbindelsen til Lolland. Det har vi stået 100% fast ved. Vi har derimod vedvarende stillet kritiske spørgsmål og samarbejder med græsrødder om at finde andre (alternative) løsninger.

Kampen for grønne åndehuller er desværre ikke slut - og Danmark har brug for et styrket Alternativ til at realisere den nødvendige grønne dagsorden.

Billede af Birgitte med et stort Å

Baggrund

Jeg er uddannet jurist fra Københavns universitet og har arbejdet med skat og selskabsret hos Deloitte fra 2001-2010. Jeg fik praktisk erfaring med national og international skatte- og selskabsret, og har både arbejdet med ejerdrevne virksomheder, børsnoterede selskaber, samt pensionskasser og kapitalfonde.

Men fakta alene beskriver ikke nogen helt og fuldt, så her får I lidt mere viden om personen bag navnet. Jeg sidder i Borgerrepræsentationen for Alternativet. Jeg er Københavner – omend jeg havde en afstikker til Jylland i min ungdom.

Jeg arbejder som Senior Projektleder i en større medievirksomhed. Her har jeg de sidste 10 år har haft fokus på at gøre driften mere bæredygtig. Jeg har boet på alle ’broerne’ på skift, men de sidste 22 år har Vesterbro været mit kvarter, og det bliver det nok ved med at være.

Jeg tager et levet mit liv med mig ind på Christiansborg. har studeret, giftet mig, har fået børn og er blevet skilt. Jeg har været selvstændig og arbejdsløs – og er kommet i arbejde igen.

Jeg har brugt legepladser, svømmehaller, parker, kulturhuse, biblioteker og museer. Jeg har været forælder og brugt de kommunale tilbud som vuggestue og børnehave, og mon ikke også jeg bliver gammel og får brug for en plejehjemsplads og en fremkommelig infrastruktur.

Jeg er optimist af natur og tror på, at vi ved hårdt arbejde og en stærk vilje kan få de mange vigtige dagsordener gennemført. Jeg har vilje og stamina til de lange seje træk, til at stå fast, men er også pragmatisk indstillet og klar til at indgå kompromiser, når dét er vejen frem.

Jeg er solidt plantet i Alternativets grønne og liberale kultur. Jeg er dedikeret til vores tre grundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den grønne. Det hænger uløseligt sammen for mig. Alt andet er kortsigtet og udsigtsløst. Vi skal gøre op med nødvendighedens politik og turde tænke langsigtet. Og vi skal investere med tålmodige penge. Det er det, Danmark har brug for!

Mange små skridt

Der skal helt sikkert politiske beslutninger til på folketingsniveau, for at vi kan rette op på menneskers negative indvirkning på klimaet. I landets kommuner skal vi tage ansvar som enheder, der skal fungere økonomisk og socialt, men også som arbejdsgivere og omsorgsgivere.

Vi skal give plads til, at borgerne kan handle for miljøet. MEN indtil da kan vi alle gøre noget i vores hverdag. Vi kan genbruge, bytte, reparere, spise mere plantebaseret, købe økologisk og alt muligt andet. Det er noget vi kan gøre hver dag - uden at skulle vente på landspolitikere eller andre.

Jeg forsøger at indrette min hverdag efter dette princip ved at have altan-kompost, arrangere tøjbytte, spise økologisk og strikke karklude og sortere mit affald, som var det en hobby. Det er ikke sikkert, at det er det, der ligger dig nærmest. Men du kan helt sikkert gøre noget i din hverdag og i de fællesskaber, du er del af. Det tror jeg på og det står jeg for.

Du må meget gerne sende en kommentar eller fortælle om dine idéer ved at bruge hashtagget #MangeSmåSkridt.

Kontakt

Skriv til mig via Messenger eller birgittekh@alternativet.dk

Du er også velkommen til at følge mig på Facebook samt Instagram